Til kødkvægsudstillere på Landsskuet

15-05-2015

Mandag den 1. juni er der sidste frist for tilmelding af kvæg til Landsskuet, og nedenstående regler vedrørende salmonella for ”ikke mælkeleverende besætninger” er gældende!
Vær dog opmærksom på, at disse regler er skærpede i forhold til regler ved lokale skuer i det højprævalente område, hvor niveaugivende prøver samt prøver af enkeltdyr er gældende i 12. mdr.
Har du spørgsmål til sundhedsreglerne, så kontakt Jonna Christoffersen på tlf. 87282009.


Det enkelte dyr må kun udstilles, såfremt det vedvarende har været registreret i besætninger med salmonellaniveau 1 i min. 9 mdr. inden skuet.
Dyr fra besætninger i det højprævalente område:
Niveautildeling dokumenteres ved blodprøver af en stikprøve af besætningens dyr (2 – 8 prøver afhængig af besætningsstørrelse) udtaget indenfor 6 mdr. før skuet. Dyr, der skal udstilles, kan indgå i stikprøven. Slagteprøver kan indgå. Prøver af kalve <3 mdr. kan ikke indgå i stikprøven, der anvendes til at bekræfte besætningens status.
Dyret/dyrene, der skal tilføres skuet, undersøges med blodprøver for forekomst af salmonellaantistoffer. Findes dyr med positivt resultat (>50 i ODC%) kan besætningen ikke udstille på dyrskuet.



Dyr fra besætninger i det lavprævalente område:
· Ingen særlige krav.
 

Sponsorer
06-07-2025
Dansk Limousine Forening siger tak for et rigtigt godt Landsskue ...
30-06-2025
På torsdag, fredag og lørdag går det løs på Landsskuet.  Bedøm...
29-06-2025
Vi er stolte af at have et godt samarbejde med Top Danmark, hvor ...
27-06-2025
Se de flotte biller fra Roskilde dyrskue under Galleri  ...
26-06-2025
I dag er der 1 uge til Landskuet Se kataloget for kødkvæg HER ...

Dansk Limousine Forening - Agro Food Park 15 - 8200 Århus N - 2944 0495 - CVR: 72778413 - info@dansklimousine.dk