Lær at sælge dit kød

22-04-2014

Få viden om hvilke særlige egenskaber kød fra kvæg på naturarealer har og få inspiration til at afsætte det. Projekt Smag på Landskabet inviterer til gratis seminar.

Kirsten Marstal, VFL, Kvæg

Hvad enten du har en gårdbutik, går med planer om at etablere en, eller formidler salg af oksekød kan du helt sikkert hente inspiration, når projekt Smag på Landskabet inviterer til seminar den 10. juni. Projektets formål er at gøre naturplejen mere rentabel for landmanden, og her er afsætningen af kødet et vigtigt led. Derfor er det glædeligt, at interessen for lokale fødevarer, naturpleje og dy-revelfærd bliver større og større. Men det betyder også, at der er et øget behov for at kunne for-midle den gode historie og viden om kødets kvaliteter til kunden.

På seminaret kan du derfor høre Forsker Margrethe Therkildsen fra Aarhus Universitet fortælle om kødkvalitet, smag, og om resultaterne af hendes seneste forskningsprojekt, som bl.a. viste, at kød fra dyr, der har afgræsset naturarealer, har en let smag af vildt samt et særligt højt indhold af de sunde umættede fedtsyrer.
Du får også tips og tricks til markedsføring og alternative salgsmetoder. De suppleres af erfaringer fra landmænd med gårdbutik og salg af naturkød.
Når man sælger oksekød er det helt afgørende at have styr på de regler, som gælder for denne type salg. Derfor får du en god indføring i, hvilke regler, som er nødvendige at kende på området.
Efter seminaret er der mulighed for at få en rundvisning på AU, Foulum.
Seminaret foregår

10. juni kl. ca. 9 - 16
Aarhus Universitet, Foulum
Blichers Alle 20, 8830 Tjele


 

Det er gratis at deltage, du skal bare tilmelde dig senest den 2. juni til Elena Skytte, Agro Tech A/S
esk@agrotech.dk eller 21729847

Læs mere om projektet på www.smagpaalandskabet.dk

 


På en tidligere workshop i projekt Smag på Landskabet arbejdede en række kokke med at udvikle nye opskrifter, som understreger de særlige egenskaber, kød fra naturarealer har. Hør mere om egenskaberne på seminaret den 10. juni.

Foto: Dorthe Trabjerg, VIFU

 

Sponsorer
06-07-2025
Dansk Limousine Forening siger tak for et rigtigt godt Landsskue ...
30-06-2025
På torsdag, fredag og lørdag går det løs på Landsskuet.  Bedøm...
29-06-2025
Vi er stolte af at have et godt samarbejde med Top Danmark, hvor ...
27-06-2025
Se de flotte biller fra Roskilde dyrskue under Galleri  ...
26-06-2025
I dag er der 1 uge til Landskuet Se kataloget for kødkvæg HER ...

Dansk Limousine Forening - Agro Food Park 15 - 8200 Århus N - 2944 0495 - CVR: 72778413 - info@dansklimousine.dk