Solid efterspørgsel holder hånden under høj notering i Danish Crown Beef

25-05-2023

Båret af et løft i omsætningen har Danish Crown Beef i del første del af regnskabsåret 2022/23 øget den gennemsnitlige afregning for andelsejernes kreaturer med næsten 20 procent.

En god efterspørgsel fra forbrugere og kunder i Europa, og understøttet af et lavere udbud af kreaturer, bringer Danish Crown Beefs omsætning op på 3,1 milliarder kroner i de første seks måneder af regnskabsåret 2022/23.

Det er en fremgang på syv procent sammenlignet med samme periode i 2021/22.

Det skriver slagteriet i en pressemeddelelse.

- Vi er kommet ganske solidt gennem de første seks måneder af regnskabsåret. Der har været fornuftige salgspriser både på hjemmemarkedet og på eksportmarkederne. Det har været med til at drive omsætningen op, ligesom vi er godt understøttet af en stærk drift i vores tyske slagterier og en stabil indtjening i Scan-Hide, siger Finn Klostermann, administrerende direktør i Danish Crown Beef.

Omsætningsfremgangen har været med til at sikre, at Danish Crown Beef i gennemsnit har afregnet andelsejerne 19,8 procent højere i de første seks måneder af regnskabet i forhold til samme periode i 2021/22.

Helt konkret er landmændene i gennemsnit blevet betalt 32 kroner per kilo mod 26,8 kroner per kilo sidste år.

Læs hele artiklen HER

Sponsorer
06-07-2025
Dansk Limousine Forening siger tak for et rigtigt godt Landsskue ...
30-06-2025
På torsdag, fredag og lørdag går det løs på Landsskuet.  Bedøm...
29-06-2025
Vi er stolte af at have et godt samarbejde med Top Danmark, hvor ...
27-06-2025
Se de flotte biller fra Roskilde dyrskue under Galleri  ...
26-06-2025
I dag er der 1 uge til Landskuet Se kataloget for kødkvæg HER ...

Dansk Limousine Forening - Agro Food Park 15 - 8200 Århus N - 2944 0495 - CVR: 72778413 - info@dansklimousine.dk